Det blev en aften med store følelser i forbindelse med klubikonet Maria Fiskers afsked, men også med optimisme, da Viborg HK rundede sæsonen af i Bambuni Kvindeligaen med en hjemmesejr.
Efter 32-23-sejren over Horsens lagde cheftræner Anders Friis især vægt på helhedsindtrykket af kampen og timingen.
“Det var en flot afrunding på alle mulige måder. Både for kampen og for hele sæsonen, så det gav os et godt afsæt til Europe League final-4 i næste weekend,” sagde han efter opgøret til klubbens hjemmeside.
Det er desuden i den kommende weekend, at VHK spiller EHF European League Final4 i Dijon. Her møder holdet Thüringer HC i lørdagens semifinale-opgør.





























