LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Viborg HK forlænger med cheftræneren

Anders Friis fortsætter i klubben frem til sommeren 2028.

Viborg HK kan med stor glæde offentliggøre, at cheftræner Anders Friis har sat sin underskrift på en ny 2-årig kontrakt.

Siden Anders Friis trådte ind i rollen som cheftræner, har han markeret sig som en yderst kompetent og arbejdsom cheftræner og ikke mindst en samlende figur både på og uden for banen.

Direktør Jens Steffensen udtaler i en pressemeddelse:

“Måden, hvorpå Anders Friis kom ind i rollen som cheftræner, var selvfølgelig en smule speciel, og jeg er imponeret over hvordan, han har grebet sin nye rolle an, og han har virkelig vist sit værd.

Han nyder stor anerkendelse, respekt og tillid fra spillerne – og det er selvfølgelig altafgørende. Det smitter så også af på resten af klubben – både den øvrige stab, fans og vores partnere - og resultaterne ... de taler deres tydelige sprog med en sejr over Ikast i onsdags og en kvalificering til Final4 i pokalturneringen som milepæle.

Vi er meget glade for, at Anders fortsætter sin rejse med os.”

Anders Friis kom til VHK som assistenttræner i sommeren 2025.

Cheftræner Anders Friis siger om forlængelsen:

“Jeg er utrolig glad for den aftale, jeg har indgået med Viborg HK.

Jeg befinder mig rigtig godt i rollen som cheftræner, og jeg oplever, at VHK og jeg er et stærkt match – både værdimæssigt og i forhold til vores ambitioner.

Samarbejdet med bestyrelsen, ledelsen og administrationen fungerer godt, og nok vigtigst at alt, er der et virkelig godt samspil med truppen.

Viborg HK tager nogle gode og vigtige skridt i øjeblikket. Jeg ser et stort potentiale i VHK og glæder mig til at være en del af det set-up, der skal forløse det, og ser frem til de kommende år.”

Med Anders Friis ved roret fortsætter Viborg HK arbejdet mod at bringe klubben tilbage mod toppen af dansk håndbold.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder