Video: Se rørende hyldest til kræftramte Camilla Herrem under landskamp
Camilla Herrem har sagt farvel til det norske landshold og har i år været igennem et kræftforløb. Alligevel har hun i denne sæson fortsat med at levere et imponerende højt niveau i Champions League for Sola – trods kemobehandling.
Herrem regnes gennem mange år som verdens bedste venstrefløj og har en af håndboldens mest meritterede karrierer. Hun har vundet OL-guld i 2008, 2012 og 2024, og hun har vundet flere verdensmesterskaber og europamesterskaber med Norge. På klubplan nåede hun finalen i Champions League med Vardar Skopje.
Lørdag modtog hun en stor hyldest før landskampen mod Ungarn, hvor hun havde sine sønner med i hallen.
– Jeg er helt sikker på, at jeg er færdig. Jeg savner meget. Jeg savner holdet. Det er det, der har holdt mig gående i så mange år, men jeg kan mærke, at en december derhjemme og at bage pebernødder med ungerne er noget, jeg virkelig ser frem til, sagde Herrem til TV 2 lørdag.
Herrem spillede i alt 332 kampe for Norge og vandt en lang række titler.
– Jeg bliver ekstremt rørt af at se det. Man ved, hvad hun har været igennem, og hvad hun har måttet stå i, sagde Gro Hammerseng-Edin i TV 2’s udsendelse.