LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Chok: Verdenmestrene rejser til VM uden vigtig profil, skal opereres i nakken!

Franske Laura Glauser har ikke optrådt for hverken FTC eller Frankrig siden sidste landsholdssamling - og lægerne har nu definitivt meldt hende ud til VM i Holland og Tyskland.

Ligesom med Althea Reinhardt håbede den franske delegation at Laura Glauser kunne skiftes ind i løbet af turneringen - men det er nu definitivt, at den stærke keeper fra FTC ikke kan deltage. 

Efter at have været afventende og lagt en blokade, må lægestaben konstatere at en operation er nødvendig for at afhjælpe hende den diskusprolaps hun fik sig i nakken, under en samling med det franske landshold.

Glauser har tidligere vundet EM, VM og OL-sølv med det franske landshold, og var skadesfri førstekeeper i FTC. I sidste sæson var hun den keeper med bedst redningsprocent indtil kvartfinaleopgøret mod Odense, ligesom hun enekvinde sænkede mægtige Györ i pokalfinalen både i den ordinære tid, men så sandelig i straffekastkonkurrencen hvor hun tog hele 4 af 6 forsøg! 

Med afgangen af Glauser lægges der et større ansvar på formstærke Hatadou Sako som har spillet exeptionelt flot i Györ, og de to unge keepere fra Brest, Floriane Andre og Camille Depuiset. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder