Vigtig GOG-profil skadet i ugevis: Det lægger pres på
GOG må undvære anfører Nikolai Pedersen i de kommende kampe efter den fodskade, han pådrog sig i Champions League-kampen mod Magdeburg onsdag aften.
Undersøgelser har vist, at der ikke er tale om et brud, men skaden holder ham ude i mindst et par uger.
Træner Kasper Christensen erkender, at det ikke optimalt:
"Men det skal vi nok løse, for vi har andre dygtige spillere. Men det lægger selvfølgelig ekstra pres på holdet, når vi også har Frederik Pedersen og Casper Käll ude. For så mangler vi på de højrehåndede bagspillere og skal finde andre løsninger. Det har vi gjort før, og det vil vi forsøge at gøre igen, siger Kasper Christensen til Fyens.dk.
GOG spillede søndag aften uafgjort, da man på udebane var på besøg hos Ribe-Esbjerg. Fynboerne var i problemer i det jyske, men man fik reddet et point.