LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

MAEF

Vilde tal: Mathias Gidsel tørrer gulv med de andre stjerner

Mathias Gidsel er kommet helt suverænt i gang med Champions League, hvor han inden fjerde runde er helt alene der, hvor det er sjovt.

Mathias Gidsel er et monster på en håndboldbane.

Det mærker hans modstandere uge efter uge i Bundesligaen, men han er også en kæmpestor chef i Champions League.

Her er det interessant at se på, hvor dominerende Gidsel reelt er i verdens største turnering for klubhold.

Forud for Champions League-runden ligger Mathias Gidsel alene i spidsen på stort set samtlige parametre.

Han har i de første tre kampe haft 42 afslutninger, hvilket er fire flere end nummer to på listen, Melvyn Richardson.

Omkring mål er danskeren også med længder den bedste. Gidsel har sendt bolden i kassen 31 gange, og det er seks gange flere end nummer to, Mario Sostaric.

Mathias Gidsel ligger med en effektivitet på 73,8 procent, hvilket også er ganske uhyggeligt, når man tager i betragtning, hvor mange flere skud end alle andre, han har.

På topscorerlisten tørrer Gidsel desuden gulv med stjerner som Omar Ingi Magnusson, Nedim Remili og Elohim Prandi.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder