Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

Vipers går ubesejret igennem den norske liga

Med 26 sejre ud af 26 kampe i Rema 1000-ligaen, kan det stjernespækkede norske mandskab nu se frem mod de afgørende kvartfinaler i Champions League

I sæsonens sidste ligakamp sikrede de lyserøde fra Vipers Kristiansand sig deres 26. sejr i træk, hvilket betyder, at de har formået at gå ubesejret gennem hele ligaen.

De forsvarende CL-mestre mødte Follo HK på udebane, der inden kampen lå næstsidst i Rema 1000-ligaen. 

Et opgør, hvor udeholdet efter et kvarter førte med 6-13, hvilket tegnede godt for Vipers-stjernerne - og med tegn til en komfortabel sejr. 

Efter pausen kom dog et helt andet Follo-hold på banen, og føringen blev hurtigt reduceret til 23-28. Der var dog ingen nervøsitet at spore i Vipers-spillerne, der alligevel kunne hive en stensikker sejr med hjem på 27-36.

"Jeg synes, det var en god kamp! Vi har brug for at træne, og Follo var gode og gjorde virkelig deres bedste for at gøre det svært for os. Vi kunne måske have scoret flere mål, men det var vigtigt at få en kamp i benene og finde rytmen," sagde cheftræner Tomas Hlavaty efter kampen.

Vipers Kristiansand spiller første kvartfinale i Champions League på lørdag, når nordmændene møder Györ ETO KC på hjemmebane.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER