LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Jensen

22, 25 åg 23 år: - Disse tre danskere kan sammen blive verdens bedste, mener ekspert

Bagkæden med Thomas Arnoldsen, Mathias Gidsel og Simon Pytlick kan vise sig at blive guld værd ved OL om ganske få dage.

De er bare 22, 25 og 23 år, men lige om lidt kan den danske angrebstrio vise sig skræmmende, guld værd og modstanderens værste mareridt, når OL går løs i det franske.

Det mener ekspert Lars Rasmussen ovenpå 34-24-sejren over Argentina: 

- Den her bagkæde skal have flere minutter sammen, før den sådan for alvor rammer et verdensklasse niveau. Men når bagkæden har fået mere erfaring og stået i flere store kampe og forhåbentligt finaler, så kan det meget vel blive verdens stærkeste bagkæde, siger ekspert Lars Rasmussen til Europamester.dk og fortsætter:

- I aftenens testkamp mod Argentina fik Arnoldsen, Gidsel og Pytlick få sekvenser og minutter sammen, og her kom de frem til en masse gode aktioner. De har power, timing, fart, styrke og en teknisk snilde, som kun ganske få verdensklassespillere besidder. Det er imponerende. 

- Danmark fik testet sig af generelt mod et dygtigt og fysisk stærkt argentinsk mandskab, der lykkes med at kyse det danske angrebsspil det første kvarter. Og det var rigtig god og gavnlig træning, som landstræner Nikolaj Jacobsen kan drage god nytte af. De her to hold skal også møde hinanden til OL, så selvom alt ikke blev afsløret til denne kamp, så blev en del afsløret, slutter Lars Rasmussen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder