Győri-cheftræner udnævner Team Esbjerg som største konkurrent til CL-titlen
Győri-cheftræner, svenske Per Johansson, ser mod Danmark, når han skal pege på den største trussel i den kommende Champions League-sæson.
I et interview med Nemzeti Sport peger han på Team Esbjerg, når han skal svare på spørgsmålet om hvem, der er ETO’s største rival på den internationale scene,
“Esbjerg. De har igen forstærket sig godt og udvikler sig skridt for skridt med målet om at vinde Champions League. Nora Mørk vender tilbage, og de har både stærke stregspillere og bagspillere. Det bliver sværere end nogensinde før at slå dem,” udtaler Johansson.
Vestjyderne nåede Final4 i sidste sæson og har denne sommer hentet ligaprofilerne Tabea Schmid og Helene Kindberg i København Håndbold, den tyske landsholdskeeper Katharina Filter samt den svenske landsholdsstreg Olivia Löfqvist.