LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

HB Ludwigsburg fritstiller alle spillere efter konkursbegæring

Den tyske klub har fritstillet alle spillere efter konkursbegæring, da klubbens økonomi ikke rækker til fortsat drift. En mulig løsning med reduceret setup undersøges fortsat.

Den tyske håndboldklub HB Ludwigsburg har givet samtlige spillere fra førsteholdet mulighed for at skifte klub, efter at klubben for to uger siden indgav en konkursbegæring. Beslutningen kommer, fordi der ikke er fundet en økonomisk løsning, der kan sikre den fortsatte drift. Det skriver Handball-World.

”Det er en beslutning, der ikke var let at træffe – men den var uundgåelig,” udtaler insolvensbehandleren Holger Leichtle. Ifølge klubben er det ikke rimeligt at fastholde spillerne på deres kontrakter under de nuværende økonomiske forhold.

Trods situationens alvor forsøger klubben stadig at finde en løsning for fremtiden– muligvis med et mindre setup og reduceret budget – for at bevare kvindehåndbolden i Ludwigsburg. Dialogen med spillere og potentielle støtter fortsætter, lyder det fra klubbens ledelse i følge Handball-World.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder