LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Victor Thøgersen

5 hurtige: Jon Lindenchrone Andersen ser tilbage på DM finaler

Jon Lindenchrone Andersen spiller til dagligt for den tyske storklub Rhein-Neckar Löwen. Vi har stilt ham 5 hurtige spørgsmål.

Hvad er din største håndboldoplevelse?

Synes, der har været mange gode DM-finaler både som senior og ungdom, og det er altid noget specielt for mig. Første finale-serie som senior mod Aalborg - specielt kampen i Gudme - var virkelig nogle fede kampe at spille. Sidste hjemmekamp i første sæson for Göppingen. Vinder vi over Lemgo og sikrer os top 5 i Bundesligaen. Det var også en virkelig mindeværdig oplevelse, specielt fordi man kunne mærke, hvor meget det betød for klubben. Selvom vi ikke vinder kampen, så var SuperCuppen imod Kiel i år også en fed kamp at spille.

Hvem er den bedste spiller, du har spillet med?

Frederik Krabbe

Og imod?

Niklas Landin

Hvis ikke du havde spillet håndbold, hvad lavede du så?

Været rockstjerne.

Er der en, der havde stor betydning for, at du startede med at spille håndbold eller i din tid som ungdomsspiller?

Der har været mange, der har haft stor betydning - alt fra trænere til frivillige i barndomsklubben Hærvejens Håndboldklub og senere i Ikast Håndbold - som har været medvirkende til at skabe et miljø, hvor jeg har følt mig hjemme og turde forfølge en karriere inden for håndbolden. Hvis jeg skulle pege på en person, ville jeg nok vælge min U18- og førstassistenttræner i GOG, Mathias Albrektsen. Hans lektioner om disciplin, håndtering af fejl, ærgerrighed i at ville vinde og bevidsthed om det ansvar, du har over for dig selv og dit talent, har været uvurderlige.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder