Aalborg-fans varmer op til brag på speciel måde
Sparekassen Danmark inviterer alle Aalborg Håndbold-fans til arrangement og fælles fanwalk før kampen lørdag 13. september.
For at varme op og skabe den helt rette stemning til braget mod rivalerne fra Fyn, inviterer Sparekassen Danmark ved Aalborghus alle Aalborg Håndbold-fans til arrangement før kampen.
Her vil Aalborg Håndbolds hovedpartner i samarbejde med Carlsberg være vært ved en gratis øl/vand* og på den opstillede scene vil der både være DJ og indslag, blandt andet interviews med Sander Sagosen m.m.
Aalborg Håndbold Support vil også være til stede og være med til at skabe stemning med trommer og sang på hele fanwalk-turen til Sparekassen Danmark Arena.
Programmet for dagen
Kl. 13.00 Arrangementet starter ved Sparekassen Danmark, Aalborghus
DJ, interviews ved Per Rishøj og indslag fra scenen
Kl. 13.45 Fanwalk fra Aalborghus til Sparekassen Danmark Arena med Aalborg Håndbold Support. Turen er ca. 1,5 km. lang.
Kl. 14.15 Ankomst til arenaen..
Kl. 16.00 Kampstart Aalborg Håndbold-GOG
Praktiske informationer
Ved Aalborghus Gymnasium lige ved Sparekassen Danmark findes masser af P-pladser, så man kan parkere og deltage i fanwalk og efter kampen hente sin bil samme sted.