Aalborg-profil: Derfor bliver Fredericia en endnu farligere modstander
De to danske Champions League-klubber står lørdag overfor hinanden i Herreligaen, når Fredericia HK besøger Sparekassen Danmark Arena i Aalborg.
Henrik Møllgaard ser frem til kampen og vurderer, at Fredericia blot bliver stærkere af erfaringerne fra deres Champions League-eventyr – særligt senere i turneringen:
“Med deltagelsen i Champions League har de selvfølgelig betalt nogle lærepenge og har nu også prøvet det hårde slid det er at skulle spille to kampe om ugen – hver uge,” udtaler han til klubbens hjemmeside, og tilføjer,
"At lige netop det hold skulle prøve det, har jeg egentlig frygtet en smule, for det kommer kun til at gøre dem endnu mere farlige når kalenderen på et tidspunkt får mere ro på.”
Kampen fløjtes i gang kl. 16.00 i Sparekassen Danmark Arena.