Fransk landstræner stikker til Jesper Jensen: Kender mine spillere bedre end mig
Den franske landstræner mener, at Jesper Jensen kender hans spillere rigtig godt.
Der venter en rigtig spændende semifinale ved EM-slutrunden fredag aften, når Danmark og Frankrig skal op imod hinanden om en plads i finalen.
Hos Danmark har Jesper Jensen været landstræner siden marts 2020, og det er gået pænt fremad for de danske kvinder, siden han overtog det job.
Hos Frankrig har de en ret ny landstræner. Sebastien Gardillou er ny i jobbet, men han har dog været assistenttræner for landsholdet siden 2016.
Alligevel mener den franske landstræner, at Jesper Jensen i den danske lejr nok kender de franske spillere bedre end ham selv.
- Det er ikke første gang, Danmark og Frankrig skal spille, men i forhold til mig er Jesper mere erfaren. Han kender vel mine spillere bedre end mig, siger den franske landstræner til TV2 Sport.