Aalborg-spiller før træningsturnering: Vi får mulighed for at prøve ny ting
Stregspiller Felix Möller ser frem til at teste formen mod nogle af de bedste hold. Om opstarten siger han: “Det har været en hård, men sjov opstart. Selvfølgelig har der været mange hårde styrke- og løbetræninger, men det er samtidig også dejligt at være tilbage og være sammen med hele holdet igen,” siger han til klubbens hjemmeside.
Möller var tilfreds med præstationen i den første kamp i lørdags mod TTH og roser de nye spillere: "Jeg synes den første kamp i lørdags mod TTH gik godt, vi gjorde mange ting rigtigt på banen og spillede virkelig godt. Samtidig synes jeg at de nye holdkammerater gjorde det fantastisk. Udover at være gode spillere, så er de alle også nogle gode mennesker, der er kommet ind på holdet på. Jeg tror kun, at jo mere de bliver integreret i gruppen, jo bedre bliver det."
Han ser frem til Heide Cup og den første kamp mod TSV Hannover Burgdorf fredag aften kl. 17.45: "Hannover som vi skal møde i den første kamp, er et virkelig godt hold, der endte på en sjetteplads i Bundesligaen i den seneste sæson. De har mange topspillere på forskellige positioner, og jeg synes at det er en perfekt kamp for os at få på dette tidspunkt, for at måle hvor vi står."
Om turneringen siger Möller: "Vi ved selvfølgelig ikke hvem vi møder hverken lørdag eller søndag, men vi ved, at det er gode hold der er med ved turneringen, så uagtet hvem vi møder bliver det en god test for os, hvor vi forhåbentlig også får mulighed for at prøve nogle nye ting på banen."
Selvom tre kampe på tre dage bliver hårdt, har holdet en bred trup, forklarer han: "Tre kampe på tre dage bliver hårdt, men vi har så mange gode spillere vi kan veksle imellem, så ingen kommer til at spille samtlige 180 minutter. Den sidste kamp bliver selvfølgelig lidt tung, men det er det samme for alle, så jeg glæder mig meget til at prøve kræfter med nogle gode hold og forhåbentlig vinde turneringen."
Aalborgs videre program i turneringen afhænger af resultatet mod Hannover, og Möller og holdet satte torsdag morgen kurs mod Tyskland for at tage kampen op mod stærke internationale modstandere.