LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Aalborg ville have ventet med ny spiller

Aalborg Håndbold har hentet en erstatning for den skadede Patrick Wiesmach – men det var egentlig ikke meningen.

Ifølge teammanager Martin Larsen var klubben indstillet på at afvente situationen, indtil muligheden for at hente den hollandske højrefløj Alec Smit opstod.

“Det var som udgangspunkt planen, at vi skulle vente og se i forhold til at hente en erstatning for Patrick, men kort efter fik vi mulighed for at se Alec nærmere an, hvorfor han har trænet med hos os i denne uge,” siger Martin Larsen i en pressemeddelelse.

Den tidligere Sønderjyske-spiller gjorde et så stærkt indtryk, at Aalborg valgte at slå til.

“Her har han vist sig som en oplagt mulighed for os. Dels fordi han er i god form og dels fordi han allerede har et godt kendskab til den danske liga, efter sine mange år i Sønderjyske. Derfor er vi glade for, at vi i dag har indgået en aftale for resten af sæsonen,” siger Martin Larsen.

Alec Smit får trøje nummer 6 og kan få debut for Aalborg Håndbold den 5. november mod Ribe-Esbjerg – hvis spillercertifikatet når frem i tide.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder