LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Zelia Elvira Hedemand

Allan Heine henter EM-spiller til Nantes

Den slovenske landsholdsspiller Aneja Beganovič rykker til Nantes med øjeblikkelig virkning.


Under EM-slutrunden i Frankrig kunne franske Nantes Loire Atlantique Handball offentliggøre, at den tidligere Viborg HK træner Allan Heine ville overtage trænerstillingen i klubben efter Frédéric Bougeant.

Som en af hans første "aktioner" som cheftræner, har Heine hentet EM-spilleren Aneja Beganovič. Den 21-årige slovenske landsholdsstreg kommer til Nantes fra Sloveniens ubestridte tophold, RK Krim. Her har hun spillet siden 2015, men brød i oktober sin kontrakt med klubben. Nantes og Beganovič har skrevet en kontrakt, der løber til juni 2020.

"Aneja vil bidrage med et solid men også aggresivt [spil]. Med Elizabeth Chavezs skade har vi kun en professionel stregspiller, Elaine Gomes (...) men stregpositionen er meget vigtig, og derfor har vi hentet Aneja som forstærkning," udtaler Allan Heine til klubbens hjemmeside.

Ved den netop overståede slutrunde scorede Aneja Beganovič 12 mål på 15 forsøg. Slutrunden blev dog en kort fornøjelse for Beganovič og Slovenien, som måtte tage hjem allerede efter gruppespillet. I alt har hun scoret 42 mål i den slovenske landsholdstrøje.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder