Champions League-vinder rundede milepæl uden at vide det
Daniel Pettersson, der har været en bærende del af Magdeburg siden 2016 og for længst har fået legendestatus blandt fansene, scorede sit mål nummer 500 i Bundesligaen. Selv vidste han intet om rekordens nærhed, før det hele var overstået.
"Vi gjorde det meget solidt i dag og havde styr på kampen fra start til slut. Jeg blev faktisk lidt overrasket, for jeg anede ikke, at jeg kunne ramme det mål i dag. Men det er jo fantastisk – især at få lov at opleve det her sammen med fansene," siger han til klubbens hjemmeside.
Træner Bennet Wiegert roser holdets disciplin gennem hele opgøret og fremhæver, at Magdeburg først for alvor satte turboen på efter 5-5, hvor defensiven og kontraspillet tog helt over. Göppingen-træner Ben Matschke måtte efterfølgende blot konstatere, at hans mandskab blev ædt af et "Pac-Man-hold", som han formulerede det.
For Pettersson var aftenen dog først og fremmest et følelsesladet nedslag i en karriere, der har gjort ham til en af Bundesligaens mest stabile højre fløje og en af Magdeburgs mest elskede spillere gennem snart et årti.