Althea Reinhardt: Det giver en sindssyg stor tro på at vi kan Brest
Det fynske mandskab er her rejst en tur til det franske, hvor Brest Bretagne venter på udebane.
Der er her vigtige point på spil i toppen af puljen, hvor begge mandskaber kæmper om en plads direkte i kvartfinalen.
Odense-mandskabet vandt det seneste indbyrdes opgør på hjemmebane med 36-33.
Althea Reinhardt siger følgende om dagens opgør til klubbens hjemmeside:
“Brest er et sindssygt godt hold. De spiller i et vildt højt tempo, med en masse dygtige duelspillere, og det kan man se i og med der er flere frie skud og så er de skarpe i kontrafasen. Vi skal møde dem med høj fysik og lukke dem ned. Vi manglede lidt spilstop, så det er et fokuspunkt til kampen, at vi skal være mere fysiske og sørge for at lukke dem ned. Det giver en sindssyg stor tro på at vi kan Brest, at vi har gode oplevelser med derfra. Vi er selv et sindssygt godt hold, og spille rigtig godt. Så jeg tror vi kan slå alle også Brest, selvom det bliver en hård kamp.”
Dagens opgør fløjtes op kl. 16.00.