Ringsted-spiller glæder sig til braget mod topholdet
Det grønblusede mandskab spiller her den første kamp efter landsholdspausen.
De får dog ikke nogen nem start efter pausen, da ligaens førerhold fra GOG kommer på besøg.
TMS Ringsteds, Frederik Horn, ser da også frem til, at tørne sammen med topholdet fra GOG.
Han siger følgende til klubbens hjemmeside:
“GOG er virkelig gode. De spiller sindssygt hurtigt og løber virkelig meget kontra. Så hvis man laver for mange tekniske fejl og smider bolden væk, så kan deres høje tempo og deres kontrafase gøre, at man godt kan blive hægtet lidt af. Det er en sindssygt dygtig modstander, og tabellen viser, at det nok er ligaens bedste hold i øjeblikket. De har sindssygt meget kvalitet, og det er ofte, at de rammer dagen. Men vi har ikke tabt på forhånd – på ingen måde – men vi skal virkelig spille op til vores bedste.”
Aftenens opgør fløjtes op kl. 20.00.