LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

V. Jensen

Anne Mette Hansen: - "Det var ikke supersjovt"

Det danske landshold måtte i EM-finalen 2024 endnu engang se sig slået af et stærk norsk landshold

Det danske landshold havde spillet en fremragende EM-slutrunde, men måtte erkende, at de fortsat er et stykke efter Norge, da de i EM-finalen endnu engang måtte se sig slået af et stærk norsk mandskab med Henny Reistad i front. 

Et skuffende resultat, hvis du spørg den danske stjerne Anne Mette Hansen: 

“Det var ikke supersjovt. Der var desværre ingen tvivl om resultatet i anden halvleg. Det var skuffende, at vi ikke kunne gøre mere” siger hun i et interview på Ekstra Bladet 

En af de spillere som præsterede på et helt ekstraordinært niveau for det danske landshold, var den danske målvogter Anna Kristensen, som for første gang var udtaget til en slutrunde, hvor hun ikke skulle agere reserve. 

Althea Reinhardt som i starten af turneringen var sygdomsramt og senere måtte tage hjem fra slutrunden med en hjernerystelse, gjorde at den 24-årige Anna Kristensen hurtigt blev Danmarks første-målvogter. 

Esbjerg-målvogteren præsterede på et tårnhøjt niveau igennem hele slutrunden, hvor hun også til slut kunne lade sig kåre som turneringens bedste målvogter. 
Men på trods af den personlige triumf, var det også en træt Anna Kristensen som efter EM-finalen vendte tilbage til Team Esbjerg. 

“Jeg var i hvert fald skuffet, men det der ramte mig allermest, var træthed efter en vild måned, som lige skulle fordøjes. Du havde kæmpet op til slutrunden for at komme med, og så endte det i en kæmpestor oplevelse” siger Anna Kristensen ligeledes i et interview med Ekstra Bladet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder