LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Polman er tilbage: Drømmer om VM

I november blev Estavana Polman fravalgt til EM-slutrunden, men nu er hun tilbage på det hollandske landshold og den rutinerede bagspiller tør nu igen at drømme om slutrunder med Holland.

Det var én stor nedtur, da Estavana Polman blev fravalgt forud for EM-slutrunden i december. Det skabte stor røre og debat både i Holland, men også i Danmark, hvor flere medier erklærede hende helt færdig i landsholdssammenhæng. 

Men da Henrik Signell udtog sin trup til de Golden League-kampe der skal spilles i disse dage, var Polmans navn igen at finde blandt de udvalgte. 

Onsdag mødte Estavana Polman så den hollandske presse, hvor hun for første gang satte lidt ord på det forløb hun har været igennem:

"Tro mig: selvfølgelig har jeg haft nogle søvnløse nætter. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke påvirkede mig. Dog ønsker jeg ikke at hænge fast i det. Jeg vil videre," sagde Polman til nu.nl.

Hun fortalte desuden, at hun har fået talt det hele igennem med Henrik Signell og at de har valgt at se fremad i fællesskab, hvilket landstræneren bakker op om:

"Estavana har hele vejen igennem opført sig meget professionelt. Det gjorde det også nemmere for mig at bringe hende tilbage i truppen. Hun har vist, at hun stadig vil det her," sagde Signell ifølge nu.nl på onsdagens pressemøde.

Nu er det tid til at se fremad og Estavana Polman drømmer om at komme med til VM 2025 på hjemmebane:

"Det ville være så fantastisk. Det største mesterskab i dit eget land. Foran dine egne fans og din egen familie… Hvis jeg måske kan få lov til at opleve det, ville det være fantastisk. Jeg siger 'måske', fordi intet nogensinde er garanteret," slutter den hollandske stjerne af. 

Polman og Co. møder Polen i Golden League torsdag aften kl. 18, mens Danmark venter på lørdag kl. 16:00.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder