Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

Bagspiller stopper i Odense Håndbold med øjeblikkelig virkning

Efter bare en sæson i klubben er parterne blevet enige om at ophæve kontrakten.

Nina Dano fortsætter karrieren i svenske, hvor hun kan være tættere på familien. 

Sportsdirektør, i Odense Håndbold, Trine Nielsen, er ærgerlig over at Nina Dano stopper i Odense Håndbold, men har forståelse for hendes situation. I en pressemeddelse udtaler hun:

”Jeg er rigtig ked af at Nina forlader Odense, men er fuld af forståelse efter mange snakke med hende. Vi har været enormt glade for at have Nina på holdet. Hendes personlighed og måde at gå til tingene på har været præcis som ønsket. Selvom det ikke er blevet til den spilletid som både hun og vi havde håbet, så har hun i den grad bidraget positivt til holdet. Men når en spiller har et ønske om at vende hjem, og derved komme tættere på familien, så er det også vores opgave som klub, at tage et skridt tilbage og se på mennesket som helhed og ikke kun håndboldspilleren. Derfor har vi fuld forståelse for Ninas situation og ønske om at vende hjem til Sverige, familien og Sävehof. ”

Nina Dano kom til Odense Håndbold fra HH Elite i sommeren 2023. Hun nåede én sæson i Odense, og det med 53 kampe, 67 mål og 16 assist i bagagen, samt en bronzemedalje, og en sejr i Super Cuppen. Nina Dano er ærgerlig over at det kun blev til én sæson i Odense Håndbold, men lige nu er det den bedste beslutning for hende.

“Det er trist at min tid i Odense blev så kort, men det er den bedste beslutning for mig og mit helbred lige nu. Jeg vil rigtig gerne sige tak til pigerne på holdet, alle omkring klubben og til alle fans, tak. Det har været rigtig sjovt at møde jer alle, og jeg ønsker Odense Håndbold held og lykke i næste sæson.” 

Odense takker Nina Dano for hendes tid i klubben og ønsker hende al held og lykke i hendes videre karriere.
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER