Bojana Popovic: Man kan altid lære nye ting
Den 21. januar 2003 blev domænet europamester.dk registreret. Siden dengang har mange hundrede håndboldinteresserede bidraget på siden med billeder, interviews osv.
Der er så meget spændende læsning i de gamle historier, at vi denne sommer har besluttet af finde de bedste frem igen:
I det tredje interview vi har hevet frem skal vi tilbage til sæsonen 2004/2005, hvor vi snakkede med stjernespilleren, den dengang 25-årige, Bojana Popovic.
Læs interviewet herunder:
Europamester.dk: Du bliver tit kaldt Verdens bedste håndboldspiller, er det noget man går og tænker over??
Bojana: Jeg træner hårdt, jeg tænker ikke på om jeg er verdens bedste. Jeg har arbejdet hårdt hele mit liv hele mit liv, og når jeg laver nogle svære ting er det ikke altid planlagt - det kommer bare spontant.
Europamester.dk: Er der noget specielt, du er utilfreds med og gerne vil forbedre i dit eget spil?
Bojana: Ingen spiller er perfekt - uanset hvor gammel man er, kan man altid lære nye ting. Det er nemmere at lære når man er ung, men stadigvæk er det vigtigt at lære nye ting.
Europamester.dk: Har du nogle ritualer inden en håndboldkamp??
Bojana: Jeg har ingen ritualer inden kamp - jeg koncentrerer mig bare om de ting vi har trænet på.
Læs også vores første og andet afsnit med Bojana Popovic herunder:
Bojana Popovic om den store betydning Anja Andersen havde for hendes karriere
Interview med Bojana Popovic - om hvordan det hele startede