Hun var slet ikke på landstræneren radar - nu er hun den styrkvinde, der manglede før!

I flere år har Aimée von Pereira bevæget sig næsten uset gennem europæisk håndbold. Først i marts 2025 fik den nu 25-årige sin debut på det tyske landshold, og hun er igen udtaget til næste uges EM-kvalifikationskampe. Hendes vej dertil fortæller historien om en spiller, der aldrig jagtede rampelyset, men fandt styrken i spillet og i sig selv.

En af de oplevelser, der satte sig dybest i hende, kom allerede som ung teenager. Med sit barndomshold rejste hun til et stævne i Ikast, hvor hun for første gang stod i en rigtig topklub-arena og så de store spillerbannere hænge fra loftet. Det gjorde et enormt indtryk, men hun beskriver, hvordan det aldrig skabte en følelse af tvang eller ambition for enhver pris – hun kunne bare ikke forestille sig et liv uden håndbold.

Hun voksede op nær Elben i Slesvig-Holsten og startede i SG Kollmar/Neuendorf, før hun skiftede til MTV Herzhorn. Her markerede hun sig hurtigt. Hun trænede med både piger og drenge, og som høj, energisk bagspiller kæmpede hun sig frem til en plads i kredsudvalget og senere i landsholdssystemets talentspor. Allerede som 15-årig blev hun udtaget til All Star-holdet ved DHB’s talentsamling i Kienbaum.

Et naturligt næste skridt var ungdomsakademiet i Buxtehude. Skolegangen gjorde, at hun ikke kunne flytte hjemmefra, og i stedet pendlede hun fire gange om ugen mere end to timer hver vej. Det gjorde hun blandt andet, fordi hun mærkede, at træner Heike Axmann kunne udvikle hende på et helt nyt niveau. Det betalte sig. I 2017 vandt hun det tyske A-ungdomsmesterskab, og samme sommer blev hun kåret til turneringens MVP ved U17-EM.

Efter en Bundesligadebut og endnu en ungdomsfinale skiftede hun til Leverkusen, men opholdet blev aldrig det rette match. I stedet gik turen mod Danmark, hvor København Håndbold stod klar. Som blot 19-årig befandt hun sig pludselig i en professionel hverdag med stjerner som Johanna Bundsen og Linn Blohm. Her lærte hun en defensiv disciplin, der kom til at forme hende – detaljer, gentagelser, fejl og rettelser.

Alligevel trak angrebet i hende, og i 2021 skiftede hun til OGC Nice i Frankrig for at udvikle den del af sit spil. Det blev en hård tid, men også en afklarende. Hun fandt ud af, at hun præsterer bedst i Tyskland eller Danmark, og i 2023 vendte hun tilbage til dansk håndbold hos Nykøbing Falster Håndboldklub. Her begyndte hun samtidig igen på sine deltidsstudier i ingeniørvidenskab – på dansk, som hun nu taler flydende.

Hendes præstationer i Champions League fangede til sidst opmærksomheden i Tyskland. Landstræner Markus Gaugisch, normalt skeptisk over for rene forsvarsspecialister, så pludselig en spiller, der kunne give landsholdets defensiv et løft. Hans første indtryk var klart:
"Hun har god fysisk styrke og en markant tilstedeværelse," siger Markus Gaugisch.

Von Pereira blev både overrasket og mistænksom, da beskeden om en mulig udtagelse tikkede ind – hun overvejede endda, om det var en falsk henvendelse. Men hun svarede, mødte landstræneren i Metz, og samtalen blev et vendepunkt. Hun fremstod, som Gaugisch senere beskrev det, både åben og selvsikker, og hun styrer forsvaret med tydelig kommunikation og stort overblik.

Debuten kom 6. marts 2025 i Trier. Hun beskriver følelsen som uvirkelig, men også som en af de største i karrieren.
"Jeg tænkte: Nu står du her, endelig hjemme, med nationalsangen og hele det her – og du får lov at spille for dit land," fortæller Aimée von Pereira.

Hun ved, at hendes rolle først og fremmest er defensiv. Hun er energisk, verbal og søger at være den spiller, der tilføjer de sidste procenter mod stærkere modstandere. Landstræneren sætter pris på netop den egenskab. Ifølge ham kan hun blive en nøglespiller i den mest udsatte position i forsvaret – midtblokken. Og især fraværet af top-forsvarsspillere hos de tyske strege gør, at hun bliver særligt vigtigt! 

Efter sæsonen 2025 vendte hun tilbage til København, hvor livet uden for banen også fylder. Danmark er blevet hendes andet hjem, og samtidig fortsætter hun jagten på nye håndboldmål. Og selvom hun savner tysk æblespritzer, har hun fået noget andet: sin egen plads på klubbens spillerbannere i hallen.