Christina Roslyng har åbnet spillerne op: Jeg har nok været med til at sparke det i gang
Christina Roslyng sætter ord på spillernes ros af hende.
Hun får nemlig flotte ord med på vejen af flere danske spillere, der fortæller, at hun har været med til at få skabt ro på holdet. Selv siger hun til BT i vanlig ydmyg stil, at:
"Jeg tror ikke altid nødvendigvis, det er mig, de kun snakker med. Jeg har nok været med til at sparke det i gang, åbne rammerne, prikke til nogle ting, så de også snakker meget mere med hinanden."
Det danske hold har spillet en flot slutrunde, hvor det kun lige akkurat blev til et nederlag mod Frankrig i semifinalen. Derfor møder de danske kvinder i dag Spanien i kampen om bronze. Før kampen mod Frankrig sikrede Danmark sig mange, flotte storsejre.