LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Danmark går sammen med Norge og Sverige mod IHF om hvide shorts!

for mange af de kvindelige håndboldspillere, er det bekymrende at spille med hvide short. Frygten for at bløde igennem ved menustration, gør spillerne usikre og sårbare, og derfor er de nordiske lande gået sammen om at ændre reglerne inden VM-slutrunden!

Det danske håndboldforbund har sammen med Sverige og Norge rettet henvendelse til det internationale håndboldforbund, IHF, i håb om at få ændret reglerne omkring de hvide short – helst inden verdensmesterskabet, som begynder om under seks uger.

Ifølge de nuværende regler skal hvert land stille med to sæt spilledragter: et med mørke og et med lyse shorts. Men de lyse – typisk hvide – skaber utryghed blandt spillerne, fordi menstruationsblødning kan blive synlig.

Som næstformand i DanskHåndbold forklarer Mette Vestergaard til TV 2 Sport, at spillerne føler sig usikre, og at menstruation under kamp kan være en væsentlig bekymring. Hun fortæller, at ønsket om en ændring har eksisteret længe, men at man nu har indsendt en formel anmodning.

Det er målet, at Danmark fremover skal kunne spille i mørke shorts – røde, sorte eller andre farver – uanset hvad.

Den norske landsholdsstjerne Veronica Kristiansen, der blev mor tidligere på året, deler holdningen. Hun siger til NRK, at hvide shorts bør fjernes helt fra sporten, fordi menstruation ikke kan kontrolleres, og fordi det kan føles både pinligt og ubehageligt.

Selve ønsket om at droppe de hvide shorts er ikke nyt. Efter VM for to år siden udtrykte flere spillere allerede, at Danmark burde udfase dem. Det samme ønske er fremført af det danske kvindelandshold i fodbold.

Alligevel har der ikke været reel udvikling i håndboldverdenen, og Danmark spillede stadig i hvide shorts ved OL i Paris i 2024. Mette Vestergaard indrømmer overfor TV2 SPORT, at forbundet endnu ikke har haft held med at overbevise IHF.

Hun fortæller, at dialogen med IHF tidligere har været positiv, men at tiden nu er moden til at få ændringen fastlagt i regelsættet.

På spørgsmålet om, hvorvidt forbundet har gjort nok for at presse på, svarer hun, at det næppe er tilfældet – for intet er endnu sket. Men hun understreger, at arbejdet har fortsat ad flere kanaler, og at tålmodigheden nu er brugt op. Det burde slet ikke længere være et diskussionsemne, men en naturlig del af reglementet.

DanskHåndbold anerkender, at regelændringer kan tage tid, men hæfter sig ved, at IHF har udvist forståelse for problemet.

Ifølge Mette Vestergaard har forbundet ikke fået et direkte løfte, men IHF har tilkendegivet, at de vil gøre, hvad de kan for at undgå, at Danmark igen skal spille i hvide shorts – og det agter DanskHåndbold at holde dem fast på.