LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Dansk keeper skifter til schweizisk håndbold

I sommeren 2016 rejste den dengang 19-årige keeper Frederikke Siggaard ud på sit første udlandseventyr.

Den tidligere FCM-spiller skiftede dengang til den tyske klub SG 09 Kirchhof, og her blev det til fem sæsoner.

Nu har den 24-årige målmand valgt at prøve sig selv af i et nyt udlandseventyr, da den 176 centimeter høje keeper har sat sin signatur på en kontrakt med den schweiziske ligaklub HSC Kreuzlingen.

"Frederikke Siggaards præstation i de sidste par kampe med SG 09 Kirchhof i 2. Bundesliga overbeviste os fuldstændigt om, at hun er den forstærkning, vi ledte efter mellem stolperne. Vi er meget meget glade for, at vi hurtigt fandt hinanden, og at hun har besluttet at flytte til Bodensøen", skrives der blandt andet på klubbens hjemmeside.


HSC Kreuzlingen endte på fjerdepladsen i grundspillet i den bedste schweiziske række og i slutspillet endte de ligeledes på fjerdepladsen. Dermed venter to opgør mod grundspilsvinderne Bruhl. Det første opgør spilles den 28. april, mens der er returopgør tre dage senere.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder