Albin Lagergren kåret som Årets Spiller i Sverige
I forbindelse med Sveriges landskamp mod Frankrig onsdag i Göteborg, blev Albin Lagergren hædret som Årets Spiller i svensk håndbold for sine præstationer i sæsonen 2024-2025.
Albin Lagergren modtager prisen som Årets Spiller med følgende begrundelse til det svenske håndboldforbunds hjemmeside:
"Han har aldrig været den, der fyldte mest uden for banen, men på banen har Albin Lagergren leveret år efter år. Højrebacken fra HK Varberg har repræsenteret Sverige ved de seneste tolv slutrunder, og med sin spilforståelse og timing er han en nøglespiller både i angrebet og forsvaret. Ved VM i januar var han Sveriges bedste spiller, og han har også leveret verdensklassepræstationer i både Bundesligaen og Champions League med SC Magdeburg."
Prisoverrækkelsen finder sted i onsdagens landskamp mellem Sverige og Frankrig i Scandinavium, Göteborg.