Dansk landsholdsbobler skifter til ligarival!
Skiftet er blevet muligt med økonomisk hjælp fra en række lokale partnere, der sammen har løftet finansieringen. Det drejer sig om Opel Jørgen Laursen A/S, SB Værktøj A/S, Fredborg A/S, Sørensen & Lynggaard A/S, Midtbus Jylland, BE Installationer A/S, Svanerent ApS og Thiele ved Ulrik Thrane.
Den 27-årige landsholdsspiller kommer fra Ikast Håndbold, hvor hun over flere sæsoner har været blandt profilernes profiler. Hun bringer international erfaring, Champions League-kampe og landsholdsmeritter med sig til Viborg.
Direktør Jens Steffensen fortæller, at klubben har arbejdet målrettet på at hente netop denne type spiller.
“Simone er den type spiller, vi ønsker at bygge videre på. Hun har en stærk personlighed, et højt håndbold-IQ og erfaring fra de største internationale scener. Vi glæder os meget til at få hende integreret på holdet og ser frem til mange spændende kampe i foråret.”
Også hovedpersonen selv ser frem til at starte i grønne omgivelser.
“Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af Viborg HK. Det er en traditionsrig klub med store ambitioner og en stærk fanscene. Jeg ser frem til at bidrage med min erfaring og være med til at skabe nye resultater sammen med holdet.”