LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Dansk stortalent klarmeldt efter langtidsskade

D. 31. januar 2024 - kort efter sin slutrundedebut på det danske A-landshold - blev stortalentet, Julie Scaglione, båret fra banen, da hun i en kamp mod Skanderborg Håndbold rev sit korsbånd over i det ene knæ.

Siden januar 2024 har Julie Scaglione været igennem en lang og hård periode med operation og genoptræning. Det har været en hård og langvarig proces, men nu ser det endelig lyst ud for Scaglione, der mødte TV2 Sport til Ikast Håndbolds kamp mod Team Esbjerg onsdag aften:

“Jeg har taget de sidste tests og det gik heldigvis, som det skulle. Det betyder, at jeg er glad, og jeg håber, at jeg får lov til at spille, men jeg kan ikke love noget, og det kommer også an på, hvad der er af spilletid. Jeg er bare glad for, at det gik godt, og så må vi tage den derfra,” sagde hun. 

Julie Scaglione er dermed klarmeldt og nu er det op til hendes træner, Søren Hansen, om han påtænker at bruge hende i kamp i de afsluttende kampe. 

Ikast Håndbold spiller European League Final 4 i den kommende weekend, mens de også har kvalificeret sig til semifinalerne i slutspillet i den danske liga. Om Scaglione bliver en del af de kampe, vil tiden vise. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder