Hvem skal Saugstrup og Emil Nielsen møde til klub-VM? Få svaret her
Alle kampe spilles i New Administrative Capital Hall, der også var ramme om VM i 2021, seneste udgave af klub-VM samt ungdoms-VM tidligere på året.
Mandag blev der trukket lod til gruppespillet ved et arrangement i Cairo, hvor blandt andre Egyptens landsholdsmålmand Karim Hendawy og FC Barcelonas repræsentant Jordi Rosell deltog.
Værtsklubben Al-Ahly fik mulighed for selv at vælge gruppe og endte i B-puljen sammen med de regerende mestre fra Veszprém HC og australske Sydney Uni. FC Barcelona, turneringens mest vindende klub, skal i gruppe C møde Zamalek SC og brasilianske Handebol Taubaté. I gruppe A venter der en hård debut for Sharjah SC fra De Forenede Arabiske Emirater, der står over for SC Magdeburg – verdensmestre i 2021, 2022 og 2023 – samt amerikanske California Eagles.
Gruppespillet afvikles som alle-mod-alle fra 26. til 28. september. Holdene fra seedningslag 2 – FC Barcelona, SC Magdeburg og Veszprém HC – spiller deres kampe 27. og 28. september. Semifinalerne spilles 30. september, mens finalen afgøres 2. oktober.
Grupperne ved IHF Men’s Club World Championship 2025:
Gruppe A: Sharjah SC (UAE), SC Magdeburg (GER), California Eagles (USA)
Gruppe B: Al-Ahly (EGY), Veszprém HC (HUN), Sydney Uni (AUS)
Gruppe C: Zamalek SC (EGY), FC Barcelona (ESP), Handebol Taubaté (BRA)