Dansk Ludwigsburg-spiller har fremtiden på plads: Skifter til tidligere CL-mestre
Krim Mercator bliver i den nye sæson forstærket med den 21-årige danske højreback Anne With Johansen. Den unge spiller har med de danske ungdomslandshold vundet medaljer ved flere store internationale turneringer.
I de seneste to sæsoner har hun med tyske Ludwigsburg spillet i EHF Champions League, og før det tørnede hun ud for Ajax København.
Anne With Johansen udtaler i en pressemeddelse:
“Jeg er klar til at give alt, hjælpe holdet til succes og nyde hvert eneste minut på banen.”
I den forgangne sæson mødte hun også Krim Mercator to gange i Champions Leagues knockoutfase – hvor Ludwigsburg samlet gik videre til kvartfinalen – og i sæsonen 2023/24 deltog hun endda i Final4, hvor hun med det tyske hold (dengang under navnet Bietigheim) sluttede som nummer to.
Nu slutter hun sig til landsmanden Sofie Bardrum i Ljubljana. De to var tidligere holdkammerater i Ajax København, som Sofie også skiftede fra inden denne sæson.
“Jeg er meget glad for at være her og kan næsten ikke vente med at trække Krim-trøjen over hovedet. Jeg er klar til at give alt, hjælpe holdet til succes og nyde hvert eneste minut på banen. Jeg glæder mig til at møde mine nye holdkammerater, fansene og livet i Ljubljana,” siger Anne i forbindelse med kontraktunderskrivelsen.