Rasmus Lauge er i tvivlsom til sæsonstarten
Rasmus Lauge har været ude af kamp siden midten af februar, hvor han stoppede sæsonen før tid for at være hos sin hustru, der fødte parrets tredje barn alt for tidligt. Familien var efterfølgende indlagt på intensiv afdeling, og landsholdsprofilen vendte derfor først tilbage til træning ved opstarten til den nye sæson.
Selvom han har deltaget i træningen gennem hele opstarten, har Lauge endnu ikke været i aktion i sommerens testkampe.
"Han er ikke med i de næste træningskampe. Jeg tør ikke sige, at han spiller den første gældende kamp, men det bliver ikke langt derfra. Vi behandler det hele tiden med respekt og er bare glade for, at han er tilbage. Han har været her alle dage og har også trænet en del med," siger BSH-træner Simon Sørensen til Midtjyllands Avis.
BSH spiller den førstgældende kamp i sæsonen den 23. august, hvor de møder 1. divisionsholdet Norddjurs i pokalen. Den første ligakamp er den 29. august, hvor de på udebane møder Fredericia.