Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Mathias Sørensen

Dansk tennisstjerne: "Mikkel Hansen vidste, hvem jeg var"

Under OL har atleterne mulighed for at tilbringe tid med atleter fra andre sportsgrene. Den mulighed udnyttede Mikkel Hansen og den danske tennisstjerne Clara Tauson.

OL er kendt for uforglemmelige sportspræstationer. Men udover det er OL også kendt for, at atleterne kan udnytte tiden til at mødes med atleter fra den store sportsverden. Den mulighed lod Mikkel Hansen og den danske tennisstjerne Clara Tauson ikke gå til spilde.

Ifølge TV2 fortalte Clara Tauson på US Opens (Grand Slam-turnering i tennis, red.) mediedag om en episode med Mikkel Hansen og et par af de andre danske håndboldstjerner. Tauson var blevet spurgt, om hun ville spille brætspil. Men hun var blevet noget overrasket, da hun så, hvem hun skulle spille med.

“Jeg fik lov til at spille brætspil med Mikkel Hansen, Simon Pytlick og Magnus Landin. Det var lidt voldsomt, da jeg kom ned, men det var superfedt at få lov til at prøve. Det er jo en kæmpe oplevelse at få lov til at sidde med Mikkel Hansen.”

Hun fortæller, at brætspilsdysten ikke var for sjov. Hun kunne godt mærke, at det var konkurrencemennesker på begge sider. Derfor måtte Henrik Møllgaard også agere dommer. Clara Tauson behøvede ikke at introducere sig selv overfor Mikkel Hansen. Hun fortæller følgende ifølge TV2:

“Han er superflink. Rigtig sød, og han vidste også, hvem jeg var, og det var også fedt, at man ikke skulle introducere sig selv.”

Clara Tausons OL sluttede efter første runde. Noget bedre gik det for herrelandsholdet i håndbold, der vandt OL-guld.
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER