LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Sandra Toft klar til danskerduel: Jeg har ikke lyst til at tabe

Når Györ lørdag eftermiddag møder Team Esbjerg i Champions League-semifinalen, er det en særlig kamp for Györ-keeper Sandra Toft.

Den danske landsholdsmålmand står endnu engang over for et dansk hold, og hun lægger ikke skjul på, at det altid føles specielt:

“Det er altid specielt at spille mod et hold fra sit eget land. Men jeg har været væk fra Danmark i 9-10 år, så jeg har efterhånden prøvet det mange gange. Danmark har altid gode hold, men jeg har stadig ikke lyst til at tabe,” siger Sandra Toft til eurohandball.com.

Györ og Esbjerg har krydset klinger adskillige gange de seneste tre sæsoner, men ifølge Toft er fortiden ligegyldig i denne afgørende kamp:

“Alt, hvad der er sket tidligere, bliver slettet i morgen. Det bliver en helt ny kamp på 60 minutter mellem to rigtig hårde hold.”

Hun forventer desuden, at weekendens Final4-stævne i Budapest bliver præget af ekstremt tætte kampe:

“Jeg forventer først og fremmest en kæmpe håndboldfest i en fyldt arena. Det bliver fire tætte kampe, hvor alt først bliver afgjort til allersidst,” siger Toft, som også peger på målvogterne som afgørende faktor:

"Jeg kan ikke huske en eneste finale, hvor målvogterne ikke var afgørende."

Györ og Esbjerg mødes lørdag klokken 15.00 i semifinalen ved Champions League Final4 i Budapest.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder