Ekspert: Bergholt passer godt til Flensburg
Onsdag blev det offentliggjort, at Bergholt skifter til Flensburg-Handewitt fra sommeren 2026.
- Jeg synes, at skiftet kommer meget naturligt. Emil Bergholt har nu i en periode vist sig godt frem, og jeg ser ham også som en forankret del af det danske landshold, hvor han i kampene er en direkte afløser for Lukas Jørgensen, siger Nyegaard til TV 2 SPORT.
Eksperten mener også, at Bergholt har kvaliteterne til at bide sig fast i Flensburg-Handewitts stærke trup.
- Jeg er ikke overrasket over skiftet, og jeg mener bestemt, han har niveau til at være en del af kamptruppen i Flensburg-Handewitt. Han er fysisk stærk, taktisk klog og passer godt ind i det nordtyske spilkoncept, tilføjer Nyegaard.
Læs her hvad Flensburg-Handewitt har måtte hoste op med i transfersum til Skjern Håndbold.