Flensburg ramt af choknederlag: "Vi skal kritisere alt"
SG Flensburg-Handewitt oplevede en brat opvågning i deres seneste kamp mod TBV Lemgo, hvor de led et stort nederlag på 34-29. Du kan se flere detaljer fra kampen HER.
Nederlaget kommer blot en uge efter deres derbysejr over rivalerne fra THW Kiel, hvor de ellers havde spillet sig tilbage som en kandidat i topstriden. Efter en drømmestart og en hurtig føring kollapsede holdet fuldstændigt – noget, kaptajn Johannes Golla ikke lagde skjul på i sin analyse:
“Bortset fra de første fem minutter skal vi kritisere alt. Det er uforklarligt, hvordan man kan lade en kamp glide så meget ud af hænderne,” udtaler Golla til klubbens hjemmeside.
Han peger på, at holdet måske undervurderede modstanderen efter den tidlige føring, men understreger, at præstationen var langt under deres forventninger. Selvom forsvaret i begyndelsen stod stærkt, mistede SG hurtigt kontrollen, og Lemgo formåede at udnytte enhver mulighed.
Flensburg ligger nu på en femteplads i Bundesligaen med seks point op til førerholdet Hannover-Burgdorf.