Norges Håndboldforbund kom økonomisk skævt ud af EM på hjemmebane i januar. Slutrunden efterlod det norske forbund med et underskud på 9,5 millioner norske kroner, svarende til omkring 6,6 millioner danske kroner.
Ifølge Avisen Danmark har norske VG fået underskuddet bekræftet af Norges Håndboldforbund.
Norge arrangerede EM sammen med Danmark og Sverige og havde blandt andet to indledende grupper i Oslo. Opbakningen var ellers god, særligt til kampene med Norge og Færøerne, men indtægterne var ikke nok til at få økonomien til at hænge sammen.
En væsentlig udgift var Unity Arena i Oslo. Norge havde ikke en større indendørs håndboldarena til rådighed og måtte derfor ombygge fodboldstadionet til slutrunden. Det kostede mellem 12 og 14 millioner norske kroner.
Arenaen blev også benyttet ved VM året før. Her kom Norges Håndboldforbund ud med et overskud på 3,5 millioner norske kroner, men regnskabet blev hjulpet af et statstilskud på 10 millioner kroner. Den støtte var ikke til stede ved EM i 2026.
Danmark og Sverige endte samtidig med overskud på deres respektive dele af mesterskabet.
Generalsekretær Erik Langerud mener, at de mange tilrejsende fans skabte økonomisk aktivitet for blandt andet hoteller, restauranter og butikker, mens arrangøren selv stod tilbage med regningen:
“Når alle tjener penge på et mesterskab udover arrangøren, så er der noget galt,” siger han til VG i følge Avisen Danmark.
Norge har fortsat store slutrunder på programmet. Landet skal være medarrangør af kvindernes EM i 2028 og mændenes VM i 2031, begge gange i samarbejde med blandt andre Danmark.
I sommer trak Norges Håndboldforbund sig samtidig fra planerne om at søge værtskabet for et fælles EM for både kvinder og mænd i 2034.
Økonomisk krise tvinger norsk klub til at trække sig
Romerike Ravens manglede omkring 600.000 kroner for at sikre driften, og den økonomiske krise sender nu klubben ud af det nationale divisionssystem.
Rumænsk håndboldforbund giver tv-rettigheder væk gratis trods bud på 100.000 euro
Det rumænske forbund sagde nej til omkring 100.000 euro om året og valgte en gratis tv-aftale, der skulle sikre en bredere håndbolddækning.
Glemte husleje i stjernekontrakter: Kæmpe brøler ryster rumænsk danskerklub
CSM București råder over knap 100 millioner kroner, men ansatte lægger stadig egne penge ud, mens en kontraktfejl har skabt utilfredshed blandt spillerne.





























