LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Emil Bergholt: Jeg kommer tilbage i en meget stærkere udgave

I ultimo juni måned offentliggjorde ligamandskabet fra Skjern Håndbold, at de har hentet en forstærkning til klubben.

Her blev Emil Bergholt præsenteret som ny spiller i Skjern-trøjen fra sommeren 2021 og det glæder han sig meget til.

"Jeg er Skjern-dreng helt ind til benet. Siden vi sagde på gensyn tilbage i 2017, har jeg fastholdt kontakten med klubben, og da muligheden bød sig til næste sommer, så var jeg af flere årsager ikke et sekund i tvivl", sagde Emil Bergholt i en pressemeddelelse fra klubben.

Emil Bergholt kom til Mors-Thy Håndbold op til den forgange sæson, og viste sig hurtigt som en stor profil. Stregspilleren nåede at score 83 mål i nordvestjydernes 24 ligakampe i sæsonen 2019/2020.

Til sommeren 2021 vender han altså tilbage til den vestjyske klub og han er opsat på at vise Skjern-fansene, at han har udviklet sig.

Hør med i videoen herunder:

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder