LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Emilie Ytting: Jeg er mere sulten på at spille håndbold end nogensinde før

Håndboldkvinderne fra København Håndbold spillede fredag aften deres første kamp i den nye sæson.

På udebane tørnede Rasmus Overbys tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Ajax København, da de to mandskaber krydsede klinger i 1/8-finalerne i Santander Cup.

Her levede gæsterne op til favoritværdigheden og kunne efter 60 minutters spil glæde sig over en sejr på 22-28 og dermed en billet til kvartfinalerne.

Se kampen i tal HER

Med på København Håndbolds holdkort var fløjspilleren Emilie Ytting, som skiftede til hovedstadsholdet i sommeren 2022.

Den 24-årige venstre fløj har siden dengang døjet med et træthedsbrud i foden, men var fredag aften endelig tilbage på håndboldbanen.

"Det er ingen hemmelighed at det har været en lang og hård kamp at sidde og se på fra sidelinjen sidste sæson, men når det er sagt, har jeg også lært meget om mig selv, og jeg er mere sulten på at spille håndbold end nogensinde før.”, siger Emilie Ytting til klubbens hjemmeside.

På lørdag skal Emilie Ytting og co. i ilden igen, når de på udebane støder sammen med Skanderborg Håndbold i 1. spillerunde i Kvindeligaen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder