Emily Sando: Bietigheim vil ikke lade mig spille
Emily Sando meddeller på hendes egen facebookside, at hun sandsynligvis ikke kommer til at spille mere for Bietigheim. Klubben mener ikke, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt pga. en hjertefejl. En beslutning som hun ikke er enig i.
Emily Stang Sando har kontrakt med Bundeligaklubben SG BBM Bietigheim, men klubben vil ikke lade hende spille pga. en hjertefejl. Den norske målvogter har dog undersøgt det med flere læger, som ikke ser det som uforsvarligt at lade hende spille elitehåndbold. Hun skriver følgende på hendes facebookside:
"Klubben mener ikke, at det er sikkert, set i et sundhedsperspektiv og ønsker ikke, at der sker mig noget! Jeg prøver at acceptere og forstå det - også selvom jeg ikke er enig i beslutningen - jeg er forbløffet og frustreret!"
Det må siges, at være en speciel situation, da lægerne ikke kan se det som et problem, at målvogteren fortsætter hendes karriere.
"Jeg savner min passion, mit livsindhold, MIN SPORT - jeg føler mig 110 % klar til at træne og lege!
Jeg har været til en rundspørge af flere læger, der mener, at det er forsvarligt at lade mig spille - og vigtigst af alt har jeg aldrig haft symptomer eller følt ubehag i mit 18 års professionelle håndboldliv.", skriver hun på facebook.
Dog har klublægen fra Bietigheim meddelt, at hun ikke bør spille håndbold på eliteniveau længere. Og derfor er hun hverken at finde til træning eller kampe i Bundesligaklubben.