LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Esbjerg-assistent: Det er alfa og omega

De forsvarende danske mestre fra Team Esbjerg kunne søndag eftermiddag sætte to vigtige point på deres europæiske konto.

På hjemmebane tørnede Tomas Axnérs tropper sammen med Bojana Popovic' Buducnost, da de to mandskaber krydsede klinger i 8. spillerunde i EHF Champions League Women.

I Blue Water Dokken i Esbjerg kunne de 2.380 fremmødte tilskuere glæde sig over, at deres lokale helte vandt opgøret med cifrene 26-19 efter en pauseføring på 10-9.

Se kampen i tal HER

Esbjerg-assistenten Christian Køhler glæder sig over, at holdet sluttede godt af inden de gik på julepause.

“Det er alfa og omega for os at slutte godt af. Det giver os en ro til det arbejde, som skal laves nu. Nemlig at vi både pointmæssigt og spillemæssigt bliver ved med at udvikle os”, sagde Christian Køhler til klubbens hjemmeside efter kampen.

Esbjergenserne skal i aktion igen den 28. december, når de i JYSK Arena møder Silkeborg-Voel KFUM i semifinalen i Santander Final4.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder