Stregspilleren er i gang med genoptræningen efter den alvorlige knæskade, hun pådrog sig under en VM-kamp for Østrig i december.
Et normalt forløb efter en korsbåndsskade indebærer omkring et års pause, og det er også den tidshorisont, Schmid selv forventer. Selvom hun nu igen er tættere på holdkammeraterne i Blue Water Dokken, er der altså stadig et stykke vej, før hun kan gøre comeback på banen.
“Jeg er utålmodig. Jeg er virkelig ved at være utålmodig, men jeg prøver også at være realistisk omkring det,” fortæller hun i et interview til MigogEsbjerg.dk.
Den 23-årige deltager blandt andet i opvarmningen, hvor hun nu kan både løbe og springe – dog uden kontakten.
Derfor begynder et comeback omkring årsskiftet at ligne et realistisk bud.
“Der går i hvert fald nogle måneder endnu. Desværre,” siger Schmid.





























