Esbjerg triumferede i Ungarn - se højdepunkterne her
Det danske storhold Team Esbjerg var lørdag eftermiddag i aktion på den europæiske scene.
På udebane tørnede Tomas Axnérs tropper sammen med ungarske DVSC Schaeffler, da de to mandskaber krydsede klinger i 4. spillerunde i EHF Champions League Women.
I Hodos Imre Sports Hall i Debrecen var de sydvestjyske gæster stærkest til sidst, og kunne efter 60 minutters spil glæde sig over en sejr på 32-29 (15-14).
Læs også: Jetlag og drama stoppede ikke Team Esbjerg i Ungarn
Sejren var esbjergensernes anden sejr i denne sæsons udgave af den prominente turnering, og holdets næste CL-opgave er først den 25. oktober, når de på udebane støder sammen med rumænske Bistrita.
Se højdepunkterne fra lørdagens kamp i videoen herunder: