"Så du mig landstræner?" - Amalie Milling knuste modstanderen i Champions League!
Ikast kommer med et nederlag til Nykøbing Falster i baggagen, og den plet skulle vaskes af mod norske Sola. Men spillet var stadig urytmisk, og lidt for sidelæns. Rikke Marie Granlund er netop udtaget til det norske landshold efter at være blevet forbigået af skiftende norske keepere de sidste 2-3 år, og hun viste at den udtagelse var helt rigtig. Gang på gang tog hun flere frie chancer fra Ikast-mandskabet, der så noget slukørede ud. Og i den anden kæmpede Sola det bedste de havde lært, den unge højrefløj Pia Grønstad fik lavet 3 mål på 3 forsøg i den første del af første halvleg. Sola var foran 14-11 ved Camilla Herrem, og havde muligheden for at trække yderligere fra. Men nordmændene misbrugte chancen og Ikast-mandskabet fik reduceret til 15-14 ved havlleg.
I 2. halvleg stod der Amalie Milling på det hele, gang på gang fik hun reddet boldene fra nordmændene, hvis moral faldt gevaldigt. Ikast-mandskabet havde i hele kampen vist fint forsvarsspil og duoen Edwidge/Artnzen fik virkelig spillet med musklerne, der tappede nordmændene yderligere for kræfter. Lærke Nolsøe er nærmest enekvinde på venstrefløj, hendes makker er ungdomsspiller, og mange minutter hviler på hende - det har ikke altid været lige kønt for Nolsøe i Champions League, men i dag var hun sikkerheden selv. Hun fik lavet 7 mål på 8 afslutninger, og i bagkæden fik Julie Scaglione også vist, at hun er i godt flow. Stortalentet fik lavet 6 mål på 9 forsøg - men bedst af alle var Amalie Milling. Hele 13 redninger på 23 forsøg giver hende en vanvittig redningsprocent på 56,5%.