LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Europamesters TV-kamp optakt: Overraskelsen tager imod de danske mestre!

Overraskelsen fra Silkeborg-Voel, der snød Team Esbjerg for et point, tager imod Odense Håndbold.

Midtjyderne fra Silkeborg-Voel har haft en flot start på sæsonen med 5 points ud af 6 mulige. Dagens modstander har en endnu bedre start, mestrene fra Fyn har spillet tre kampe mere end dagens modstander, SuperCuppen og 2 Champions League kampe, og er kommet sejrrigt ud af dem alle. 

Med kombinationen af tilbagevendte Natasja Andreasen og tilgangen af Mai Kragballe, der var sidste sæsons store målsluger i 2. halvdel af sæsonen, synes Silkeborg at have løftet tempoet i deres spil gevaldigt. Et øget grundtempo har også bidraget til, at det har været lettere for fløjene Maja Munch Laursen og Thilde Frandsen at komme til chancer og have rigtig flotte procenter. På stregen er Boline Laursen kommet til fra talentfabrikken Skanderborg, og også hun er startet flot - så flot at Helle Thomsen gerne vil se til hende de første dage af landsholdsugen. Det er noget af et ansigtsløft Silkeborg har fået opad banen og i angrebsdelen, og det første gang den bredde befolkning får dem at se på TV sammen - det bliver fedt! 

I den anden synes Silkeborg dog en smule udfordret, kun Andrea West Bendtsen og stregspillerne ligner reelt habile forsvarsspillere, og det gør betingelserne svære for Stine Bonde. De skal håbe på en kamp i virkelig højt tempo, hvor de kan undgå Bakkerud og Arendahls fangearme, for at kunne drille Odense. Alternativt er der jo altid 7 mod 6 når man er underdog. I og med kun to spillere har været væk med i 2 dage i forbindelse med landsholdsugen kunne man forestille sig, at de har haft rigeligt med tid til at træne den forgangne uge. Uagtet at de er underdogs, så kan man håbe, at de vil spille frisk til så længe kræfterne og idéerne rækker til! 

Fynboerne kommer med selvtilliden i orden, lutter sejre, og et flot spilleudtryk. De er langt i integrationen af de nye spillere, men nu har der været en landsholdspause, der muligvis kunne slå rytmen lidt i stykker. Ikke desto mindre er mestrene topfavorit til dagens ligaopgør. Med adskillige landsholdsspillere, der har høj individuel kvalitet vil alt andet end en sikker sejr være skuffende. Yara ten Holte er kommet godt ud af sin landsholdsuge og det kunne være oplagt for Jakob Vestergaard at håbe, at han kan kickstarte den hollandske målvogter, der har haft en svær sæsonstart i det fynske. Odenses forsvar så ikke så afstemt ud i starten af sæsonen, men er gradvist blevet stærkere og landsholdsmålvogteren Althea Reinhardt har set skræmmende ud. Dog blev Reinhardt og Højlund sendt tidligt hjem med skader fra landsholdsugen, så det kan betyde at de to er på begrænset tid i aften. Pilen peger dog på en favoritsejr til mestrene, men lad os se om Silkeborg ikke drille dem i periode eller måske helt frem til slut! 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder