GOG-træner slår fast: Vi er bedre end CL-modstander
GOG-træner Kasper Christensen peger på, at onsdagens kamp mod Eurofarm Pelister er afgørende for GOGs muligheder i gruppen.
"Hvis vi skal gå videre fra gruppen, skal vi holde Eurofarm Pelister og Zagreb under os. Hvis et af de to hold ender over os, tror jeg ikke, at vi kan gå videre," siger han til DR Sporten.
Fynboerne møder et hjemmepublikum, der vil presse dem maksimalt. Christensen understreger vigtigheden af at spille på egne præmisser og bruge holdets hurtighed til at undgå at blive fanget i modstandernes fysiske spil.
"Hvis vi spiller ti kampe mod Pelister, og det bare handler om håndbold, tror jeg, at vi er et bedre hold, end de er. Men dernede bliver det et inferno. Vi skal være klar på, at de spiller med alle tricks i bogen. Det er særligt vigtigt, at vi får afviklet kampen på vores præmisser – og det er de hurtige fødder. Hvis vi ikke får bragt tempo ind i kampen, sidder vi fast i deres fysik, og så kan vi ikke slå dem," siger Christensen.