FHK-profil efter remis i European Leauge: Jeg er sindssyg skuffet
Fredericia HK måtte nøjes med ét point, da holdet tirsdag spillede 29-29 ude mod svenske IK Sävehof i European League – et opgør præget af intensitet, drama og små marginaler.
Ifølge klubbens egen vurdering leverede FHK en solid indsats:
“Vi viste gode takter, stod stærkt defensivt og fightede hele vejen. Spillet flød periodevis rigtig fint, og holdet viste, at vi bliver farligere og farligere, jo længere vi kommer ind i turneringen,” lyder det på FHK’s hjemmeside.
Kampen blev afgjort i de allersidste sekunder, hvor Sävehof fik tilkendt et straffekast og udlignede til slutresultatet 29-29,
“Jeg er sindssyg skuffet over vores præstation i dag […] til sidst bliver det marginaler, og der er jeg skuffet over, at vi ikke er bedre til at lukke kampen,” sagde Mads Kjeldgaard, der stod for imponerende 12 mål, til Viaplay.