Ditte Hansen

Esbjerg-bestyrelsesformand åbner døren for Jesper Jensen-retur

Bjarne Pedersen afviser ikke et muligt comeback til den tidligere cheftræner.

Team Esbjergs bestyrelsesformand, Bjarne Pedersen, udelukker ikke, at Jesper Jensen en dag vender tilbage som cheftræner i klubben. 

I et interview med JydskeVestkysten fortæller Pedersen, der netop kan fejre 20-års jubilæum som formand, at Jensen fortsat har en særlig plads i klubbens historie – og til spørgsmålet, om den tidligere træner vender tilbage som cheftræner, lyder svaret,

Jesper havde en stor betydning for Team Esbjerg og vores udvikling. Ingen tvivl om det, så man skal aldrig sige aldrig. Jeg udelukker i hvert fald ingenting,” siger Pedersen til det lokale medie. 

Han tror desuden fuldt og fast på, at klubben kan tage det sidste skridt i denne sæson.

“Ja, vi vinder trofæet i denne her sæson. Nu skal vi bruge krudtet og ressourcerne på at tage det allersidste skridt,” understreger han.